Skip to the article
Ordpar Norwegian–English dictionary

Article view Home

fjern

adjectiveadjektiv

distant, far-off · remote · faraway, absent-minded (of a look or manner)

EtymologyOpphav

gjennom eldre dansk fjær, fra lavtysk vern(e); jamfør norrønt fjar(ri) through older Danish fjær, from Low German vern(e); compare Old Norse fjar(ri)

Senses and Example SentencesBetydning og bruk

  1. som er langt unna far away
    • fjerne farvann distant waters
    • fjerne land far-off lands
    • fjerne slektninger distant relatives
    • ikke ha den fjerneste anelse not to have the faintest idea
    • reise til fjernere strøk to travel to more distant parts
    brukt som substantiv: used as a noun:
    • i det fjerne in the distance
    • fra fjern og nær from far and wide
  2. langt unna i tid far off in time
    • en fjern fortid a distant past
    • i en ikke altfor fjern framtid in the not too distant future
  3. tankespredtabsent-minded, distracted, scatterbrained, åndsfraværendeabsent-minded, distracted, inattentive distractedtankespredt, absent-mindedåndsfraværende
    • bli fjern i blikket to get a faraway look in one's eyes
    • et fjernt smil a distant smile